Gørklintgårds DeeDee

Ædel og moderne hoppe, som kommer af en usædvanlig succesfuld stamme. Hendes egne afkom har både fået billetter til hingstekåring, unghestechampionat og eliteauktion – og så er hun mor til Gørklintgårds Jericho, som i 2020 vandt DM i dressur for ungryttere.


DeeDee er født i 2004 og kåret i DH hos Dansk Varmblod. Hendes mor er elitehoppen Desire Ra, som vi i sin tid importede fra Tyskland. Desire Ra var søster til både Grand Prix-hesten Doreen Ra (Kristina Winkler) og den kårede hingst Pik-Rally (BADWU), som desuden går Intermediaire dressur.

DeesDees mor har opnået status af elitehoppe i Dansk Varmblod på baggrund af sine avlspræstationer. Udover DeeDee er hun blandt andet mor til:

  • DeeDees helbror Gørklintgårds Santoro, som er uddannet til Prix St. Georges-dressur. Tidligere har han både gået mellemrunde ved DRF's championater og egnethedstest med 800 point.
  • B-hesten i dressur Gørklintgårds Genua (Charlotte Hedegaard)
  • Gørklintgårds Salgardo (Georgina Jane Howard), som går M-dressur

SUNNY-BOY SANDRO HIT SANDRO SONG
LORETTA
FANTASTICA DONNERHALL
FIESTA
DESIRE RA EDS DONNERSCHLAG DONNERHALL
PIROLA
AROSAHSB ABSATZ
LOMBARDA HSB

Hoppestammen bag DeeDee har også frembragt Grand Prix-hesten Felix (Adrienne Lyle), Don Aurellion, Intermediaire I-hesten Feerique og et væld af andre gode sportsheste i både spring og dressur. Også de kårede hingste Rajah (CWHBA), Amigo (AU) og Lombard (Hann) plus en stribe statspræmierede hopper - heriblandt Annika, Lagineta, Miss Monty, Domsonne og Wahiia - kommer af denne stamme.

DeeDee med et hingsteføl efter Métall.


Deedee har selv fået en god håndfuld afkom. De tæller:

  • Gørklintgårds Jericho: Sammen med Sofia Ludvigsen har Jericho ikke så lidt i medaljeskabet – titlerne tæller guld ved danmarksmesterskabet i dressur for ungryttere 2020, sølv ved de nordiske mesterskaber for juniorer 2018, bronze ved danmarksmesterskabet for juniorer 2018 og vinder af Ecco Cup for juniorer 2018, foruden holdguld ved både de nordiske mesterskaber 2018 og danmarksmesterskabet for hold 2018.
  • Gørklintgårds Torrero: Udtaget til Dansk Varmblods hingstekåring 2015 og udtaget til Unghestechampionatet 2017, hvor han sluttede som nummer 11 i finalen. Siden uddannet til Prix St. Georges-dressur.
  • Gørklintgårds Montreal: Hingsteføl, som blev udvalgt til finalen ved følskue, solgt på Dansk Varmblods Elitefølauktion, kvalificerede sig til championatsfinale som 4-års og nu på vej i dressurklasserne.
  • Gørklintgårds Montmartre
  • Gørklintgårds Montenegro
  • Gørklintgårds Dior: Hoppe kåret på fløjen
  • Gørklintgårds Diora: Hoppeføl solgt på auktion til Blue Hors